tirsdag den 20. februar 2007

ELU 100


mandag den 19. februar 2007

Refleksion III: Skal vi gi en hånd med? (Læs forrige indlæg først)

...for at få verden til at gå under?
Ja, biskoppen sagde jo, at klimaforandringer måske var et tegn på dommedag, og vi har jo fundet ud af, at den slags kan vi mennesker selv lave!
Så V8-motor, amerikanerkøleskab og power-føntørrer, ekstrem juleudsmykning osv. er vejen frem?
Nok ikke helt - vi har fået til opgave at passe godt på jorden og dens beboere (1Mos 1, 28), så skal Gud selv nok trække det store stik ud, når tiden kommer.
Uanset, så kan vi vel også blive enige om, at der er noget at passe på fx:

Refleksion II: Helt i Skoven?

Der var en gang en biskop, som boede i et lille land, og I det lille kirke, som var for alle folk (i landet) og det var nok derfor den hed Folkekirken.
Der var også andre biskopper og en masse præster i folkekirken og det var alt sammen så dejligt.
Men så en dag kom biskoppen, der forresten hed Steen og Skovsgaard til efternavn til at sige, at det godt kunne være, at jorden snart gik under og at dommedag ville komme.
Men så blev mange biskopper og præster sure på ham. Mest fordi, at de syntes det var noget sludder - og hvis man er biskop eller præst kan man jo ikke have, at nogen kommer og siger noget, som får det, man selv siger til at lyde som noget sludder, så derfor var de nødt til at sige, at det biskop Steen sagde, var noget sludder.

Men de blev også sure fordi det da var for galt, at en biskop kunne finde på at sige noget, som kunne lyde som om Kirken ikke var for alle folk. Hvis man kommer løbende i tide og utide og siger, at man skal tro og at Jesus kommer igen, og at der er mere mellem himmel og jord osv., så vil der jo være alt for mange,der siger: "det med kirken kan de ha for sig selv, for vi har virkelig ikke tid til den slags fantasterier". Og så lar folk ikke bare være med at komme i kirke, de melder sig osse ud, og så bliver det til en kirke uden folk, uden kirkeskat, uden biskopper og uden præster - og det er jo en uting.
Vil man være folkekirke, så har man jo et vist ansvar for ikke at skræmme folk væk, var mange præster og biskopper enige om.

Og når vi nu har det ganske udmærket her i vores lille land og lille kirke, så vil verdens undergang jo komme noget i vejen...

***

Hvordan "eventyret" ender er ikke til at vide - og dog, jeg tror jo på, at biskoppen en dag får ret - så er alle eventyr forbi, så kommer Jesus igen dømmer verden og frem for alt skaber en ny himmel og jord. Ja, jeg glæder mig endda til det. Ikke fordi jeg har et dårligt liv, men fordi det kunne og burde være meget bedre - og ikke mindst fordi der er millioner af mennesker i verden, som desperat har brug for at blive befriet fra nød og lidelse.
Jorden går ikke under fordi én biskop siger det - eller 1000. Den vil gå under fordi Jesus har sagt det. Men én biskop har været et forbillede for os ved at sige det - griber vi muligheden og gør det samme?

onsdag den 14. februar 2007

Refleksion I

(Hvis man ikke er til sproglige finurligheder, må man nok hellere gå videre til næste post, der sikkert kommer snart)
Jeg må hellere få gjort noget ved det med refleksionerne som jeg har lovet.
Den første her over ordet refleksion. Jeg er, når jeg selv skal sige det en habil retstaver, men ordet refleksion har voldt mig problemer. Endelsen lyder som dem i station, situation osv., men det til trods hedder det ikke reflektion. Endda selvom det hedder reflektere...
Efter en smule studier i ordbøgerne viser det sig så, at i perfektum-stammen på latin hedder verbet reflexi, altså her stammer ks fra. Nå alt det minder mig mest om, at min latinske grammatik er blevet rusten - noget af det bedste ved latin er ellers, at det kan bruges til at forstå, hvorfor ord hedder som de gør, men der forbliver et vist tusmørke over dette ord for mig... substantivet findes slet ikke i min Jensens & Goldschmidt orbog... øv.

onsdag den 7. februar 2007

Forslag til bibelstudie i bestyrelser

Jeg er blevet spurgt af en ELU-bestyrelse om forslag til et godt bibelstudiehæfte, de kunne bruge i bestyrelsen. Jeg tænkte, at jeg lige vil bringe det her, hvis andre er interesserede. Har andre bibelstudiehæfter de kan anbefale, både til bestyrelser og alm. brug så kom endelig med dem.

Det mest oplagte forslag er nok:

Jeg vil gøre jer… af Karsten Hauge Mortensen. http://www.logosmedia.dk/default.asp?action=showProduct&productID=1148

Den er direkte rettet til bestyrelsesmedlemmer m.v. Jeg har ikke læst det hele, men den virker god og til at overskue.

Så har jeg kigget på et par stykker fra Lohse:

Moses og Aaron af Hanne Frøkjær-Jensen http://www.lohse.dk/index.php?action=visvare&varenr=4093
Fra discipel-flok til verdenskirke af Kurt E. Larsen http://www.lohse.dk/index.php?action=visvare&varenr=4159

De er også discipel-tjeneste orienterede. Der er ret meget tekst at læse op i dem begge, måske er den sidste bedst, da den bedre kan deles op, tror jeg.

Der er jo mange andre, som sikkert også er gode og relevante – Lohse har mange.

Der er også mange på www.credo.dk , en del som gennemgår bibelske skrifter fx hebræerbrevet, et om efterfølgelse, et om Josva osv. – jeg har ikke fået studeret dem nærmere.

Som en joker:

Jeg har lige opdaget, at Logosmedia har lavet studiehæfter til hvert bind i den nye Rosenius-udgave. Hvis det ikke skal være direkte bestyrelsesspecifikt, kunne det da være fedt at få noget Rosenius ind i bestyrelsen! Det kræver så at man læser ca. 10 sider hjemmefra, eller har tid til det ved mødet!!

Hvis man gerne vil kigge i et hæfte kan man henvende sig hos Ulla i Rønne up@elm.dk eller bede mig om at få fat i det.

torsdag den 1. februar 2007

Teologisk bagage

Lige nu er jeg i gang med at læse 1. bind af Leif Andersens prædikenlære Teksten og Tiden.
Den er utroligt givende og ikke mindst underholdende eller skulle jeg sige rammende.
Den er også lang og sine steder kræver den en ret stor baggrundsviden. Jeg vil derfor ikke kalde den et must-read for ELUere, men har man lyst til at undersøge, hvad jeg lader mig inspirere og udfordre af, så kunne man begynde der.
Hvis jeg lige skal være kritisk - med det forbehold, at jeg nu er sidst i 1. bind - så har Leif A nogle gange en tendens til med sine skarpe one-liners at antyde problemstillinger og løsninger uden, at man rigtigt kommer i dybden med det og får lidt mere klarhed. Men den skal man jo alligevel selv kæmpe for at få fat i...