Refleksion I

(Hvis man ikke er til sproglige finurligheder, må man nok hellere gå videre til næste post, der sikkert kommer snart)
Jeg må hellere få gjort noget ved det med refleksionerne som jeg har lovet.
Den første her over ordet refleksion. Jeg er, når jeg selv skal sige det en habil retstaver, men ordet refleksion har voldt mig problemer. Endelsen lyder som dem i station, situation osv., men det til trods hedder det ikke reflektion. Endda selvom det hedder reflektere...
Efter en smule studier i ordbøgerne viser det sig så, at i perfektum-stammen på latin hedder verbet reflexi, altså her stammer ks fra. Nå alt det minder mig mest om, at min latinske grammatik er blevet rusten - noget af det bedste ved latin er ellers, at det kan bruges til at forstå, hvorfor ord hedder som de gør, men der forbliver et vist tusmørke over dette ord for mig... substantivet findes slet ikke i min Jensens & Goldschmidt orbog... øv.